Ikke-klassificerede situations- og trusselsvurderinger

Vi udarbejder og vedligeholder løbende klassificerede situations- og trusselsvurderinger om bl.a. politiske og militære forhold i udvalgte lande.

Vi udarbejder samtidig efter behov åbne, ikke-klassificerede situations- og trusselsvurderinger, specielt i forbindelse med Folketingets drøftelser af udsendelse af danske militære styrker til internationale operationer.

Nogle af områderne er afsluttede missioner, og vi udarbejder derfor ikke længere ikke-klassificerede vurderinger for området - men du kan stadigvæk finde vores tidligere vurderinger på disse sider.

For områder, hvor der er udsendt større danske styrkebidrag, udarbejder FE halvårligt ikke-klassificerede situations- og trusselsvurderinger.

Trusselsvurdering
Truslen mod enhederne angives ved trusselsniveauerne: ingen, lav, middel, høj eller meget høj på baggrund af en nærmere beskrivelse af situationen.

Et givent trusselsniveau er udtryk for FE’s vurdering af aktørers intention, kapacitet og aktivitet på baggrund af de tilgængelige oplysninger.

Trusselsniveauer

Der er ingen tegn på en trussel. Der er ingen aktør, der både har kapacitet til og intention om angreb/skadelig aktivitet.

En eller flere aktører har kapacitet til og intention om angreb/skadelig aktivitet. Men enten er kapaciteten eller intentionen eller begge dele begrænset.

En eller flere aktører har kapacitet til og intention om angreb/skadelig aktivitet. Men der er ikke indikationer på specifik planlægning af angreb/skadelig aktivitet.

En eller flere aktører har kapacitet til og foretager specifik planlægning af angreb/skadelig aktivitet, eller har allerede gennemført eller forsøgt angreb/skadelig aktivitet.

Der er enten oplysninger om, at en eller flere aktører iværksætter angreb/skadelig aktivitet, herunder oplysninger om tid og mål, eller en eller flere aktører iværksætter kontinuerligt angreb/skadelig aktivitet.