Ingen tegn på påvirkning af valget til Inatsisartut fra fremmede efterretningstjenester

Valget forløb dog uden forberedte, systematiske og koordinerede påvirkningskampagner fra fremmede efterretningstjenester. Det viser den monitorering, som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med andre myndigheder foretog i forbindelse med valgkampen. FE og PET har i samarbejde med andre myndigheder, herunder grønlandske myndigheder, i regi af Task Force Påvirkning, holdt øje med, om fremmede stater, herunder særligt fremmede efterretningstjenester, har forsøgt at påvirke valget til Inatsisartut. Trods stor international interesse for valget har tjenesterne ikke afdækket forberedt, systematisk og koordineret påvirkningsvirksomhed fra fremmede efterretningstjenester.

FE og PET kan konstatere, at den amerikanske og internationale opmærksomhed på Grønland, og de intensiverede debatter om international sikkerhed, har bidraget til spredning af misinformation på især sociale medier, hvor der er blevet delt falske eller manipulerede oplysninger. Der har under valgkampen været flere eksempler på falske profiler på sociale medier, herunder profiler der foregiver at være danske og grønlandske politikere. Der har også været eksempler på, at grønlandske politikere eller privatpersoners udtalelser er blevet anvendt ude af kontekst til at fremme eller forstærke bestemte synspunkter. Denne form for misinformation kan – uanset afsender – potentielt bidrage til at polarisere debatter og kan bruges af fremmede stater som desinformation i påvirkningskampagner.

Myndighederne i regi af Task Force Påvirkning følger løbende udviklingen i truslen fra fremmede staters påvirkningsvirksomhed, ligesom myndighederne løbende arbejder på at ruste samfundet mod truslen fra kræfter i udlandet, der på ulovlig vis forsøger at påvirke demokratiske processer.

Hvad er påvirkning?
Fremmede stater kan have en interesse i at påvirke både beslutningstagere og borgere i andre lande. Denne interesse kan være helt legitim og kan bl.a. ske gennem diplomatiske, økonomiske og kulturelle forbindelser. Omvendt findes der også ulovlig påvirkningsvirksomhed, hvor fremmede staters efterretningstjenester åbent eller skjult forsøger at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse. Den ulovlige påvirkningsvirksomhed omfatter ikke almindelig journalistik og diplomatisk virksomhed fra fremmede stater.

Hvad er desinformation og misinformation?
Vildledende information kan overordnet set opdeles i to hovedkategorier, henholdsvis desinformation, dvs. den bevidste produktion og spredning af vildledende information, og misinformation, dvs. den ubevidste spredning af vildledende information.

Desinformation og misinformation er i praksis tæt forbundne. Eksempelvis kan desinformation hurtigt blive til misinformation, hvis manipulerede narrativer samles op af personer, der uforvarende videredeler informationen i deres netværk i den tro, at den er sand. Derudover er samfund, som er præget af en høj grad af misinformation, oplagte mål for påvirkningsaktører, fordi store mængder af misinformation kan føre til øget polarisering. Denne splittelse kan fremmede stater udnytte i deres desinformationskampagner.

Hvad er Task Force Påvirkning?
I september 2017 nedsatte den daværende regering en taskforce, hvis opgave er at koordinere indsatsen mod statslige påvirkningskampagner og sikre, at myndighederne samlet agerer effektivt og velkoordineret mod påvirkningskampagner. Task Force Påvirkning består aktuelt af Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Naalakkersuisut og Det Færøske Landsstyre samt FE, PET og Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK).

Herunder kan du læse pressemeddelsen på grønlandsk

Inatsisartunut qinersinermi Nunat allat isertortumik paasiniaasartuinit sunniisoqarsimaneranik takussutissaqartoqanngilaq

Martsip 11-ani ukioq 2025 Inatsisartunut qinersisoqarnerani naalagaaffiit allat paasiniaasartuinit piareersakkamik, aaqqissuussamik ataqatigiissaakkamilluunnit sunniiniarfigineqarneranik takussutissartaqanngitsumik ingerlatsiviusimasoq Illersornissaqarfiup isertortumik paasiniaasartui (FE) aammalu Politiit isertortumik paasiniaasartuisa (PET) uppernarsarsinnaavaat. Paasissutissanik ilumoortumik tunngaveqanngitsunik paasissutissiinermik pingaartumik Tamat oqallittarfiisigut qineqqusaarnerup ingerlanerani ingerlaartitsisoqartarsimavoq. Qinersinerli naalagaaffiit allat kilitsissiaqarfiinit tupaallannartunik imaluunniit ataqatigiissarlugit eqqunngitsinik paasissutissiilluni sunniiniarnernik eqqorneqarsimanngilaq. FE-p, PET-p oqartussaasullu qinersinerup nalaani nakkutilliinerisa tamanna ersersippaat. 


FE aamma PET oqartussaasut allat suleqatigalugit, tassani kalaallit oqartussaasui Task Force sunnerneqarneq aqqutigalugu nunat allat, pingaartumik nunat allat isertortumik paasiniaasartui, Inatsisartunut qinersinermut sunniiniarsimanersut nakkutigineqarput. Naak nunarsuarmiunit qinersineq annertuumik soqutigineqarluaraluartoq nunat allat isertortumik paasiniaasartuinit piareersakkamik, aaqqissuussamik ataqatigiissaakkamilluunnit sunniiniarfigineqarneranik takussutissartaqanngitsumik ingerlanneqarpoq.

FE aamma PET paasivaat amerikamiut nunarsuarmioqatigiillu Kalaallit Nunaannik soqutiginninnerat, aammalu nunarsuarmi isumannaatsuunissamut oqallinnerup annertusinerani pingaartumik inuit nittartakkakkut naapittarfianni paasissutissanik eqqunngitsunik siammarterisoqarnera maluginiarpaat, tassani paasissutissat eqqunngitsut imaluunnit paasissutissat allanngortitikkat saqqummiunneqartarlutik. Qineqqusaarnerup ingerlanerani inuit nittartakkatigut naapittarfianni salloqittaatinik danskit kalaallillu politikeriusaartunik sanasoqartartoq takuneqarsinnaavoq. Aammattaaq kalaallit politikeriisa inuillu politikeriunngitsut oqaaseqaataat nammineq anguniakkat ersersinniarnerinut isumaannut uniuuttumik atorniarneqartarput. Paasissutissat eqqunngitsut tamakkut – kina nassiussisuunersoq apeqqutaanani – oqaluuserisat uniorlugit avissaartuutsitsiniarnermut ilapertuutaasinnaasarput, tamakkulu nunat allat sunniiniarnerminni paasissutissat uniorlugit atorniarsinnaasarsinnaapput.

Oqartussat Task Force sunnerneqarneq aqqutigalugu nunat allat sunniiniarnerannut navialiffiusinnaasut ataavartumik malinnaaffigaat, taamatullu nunat allat navialisitsisinnaasut, unioqqutitsinikkut tamat oqartussaaqataanerannik ingerlanermi sunniiniarsinnaasut pakkersimaarniarlugit oqartussaasut ataavartumik sulinertik ingerlappaat.

Sunnerneqarneq sunaana?
Nunat allat nunani allani aalajangiisartunut innuttaasunullu sunniiniarnissartik soqutigisarisinnaavaat. Tamanna soqutiginninneq unioqqutitsinani ingerlasinnaavoq, soorlu naalagaaffiup allanut attaveqaatai, aningaasarsiornikkut kulturikkullu attaveqaatitigut ingerlanneqarsinnaallutik. Illuatungaanilu aamma unioqqutitsisumik sunniiniartoqarsinnaavoq, nunat allat isertortumik paasiniaasartui ammasumik matoqqasumilluunnit aallajangiisartut imaluunnit inuiaqatigiinni isummernissamut isertortumik sunniiniarsinnaasarput. Unioqqutitsilluni sunniiniarneq tassaanngillat nalinginnaasumik tusagassiuinermit naalagaaffiullu allanut attaveqaatai aqqutiginagit ingerlanneqartartut.

Eqqunngitsumik paasisitsinerit suuppat?
Eqqunngitsumik paasissutissiinerit marlunnut pingaartut avinneqarsinnaapput, eqqunngitsumik paasissutissiineq (desinformation), tassa imaappoq ilisimagaluarlugu eqqunngitsumik paasissutissanik siammarterineq, aammalu eqqunngitsumik paasissutissiineq (misinformation), tassa imaappoq piaarinngikkaluarluni paasissutissanik eqqunngitsunik siaruarterineq.

Eqqunngitsumik paasissutissiinerit (desinformation aamma misinformation) imminnut qanittunnguupput. Assersuutigalugu eqqunngitsumik paasissutissiineq (desinformation) sukkasuumik eqqunngitsumik paasissutissiinermut (misinformationimut) nikeriarsinnaavoq, oqariartuutit piaarinaatsoornikkut eqqortuusoralugit inunnut attaveqatigisaminut siammartersimappagit. Taassuma saniatigut inuiaqatigiit paasissutissanik eqqortuunngitsunik tuniorarneqartartut sunniiniartartunit ajornanngitsumik sunnerniarneqarsinnaapput, tassami paasissutissat eqqortuunngitsut amerlasuut annertuumik avissaartuutsitsinnaammata. Avissaartuunnerlu taamaattoq nunanit allanit paasissutissanik eqqortuunngitsunik siaruarteriffiginissaannut atornerlunneqarsinnaavoq.

Task Force Sunnerneqarneq sunaana?
2017 septemberimi taamanikkut danskit naalakkersuisorisaannit taskforce pilersinneqarpoq, taakkulu suliassaraat nunat allat sunniiniarsinnaanerannut akiuiniarluni sulinerup ataqatigiissarnissaa, aammalu oqartussaasut sunniinianut tamakkununnga sunniuteqarluartumik ataqatigiissaarluakkamillu qisuariarnissaasa qulakkeernissaa Task Force Sunnerneqarneq Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab , Naalakkersuisut Savalimmiormiut Naalakkersuisuisa aammalu FE, PET og Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK)-meersunik inuttaqartinneqarput.