PET og FE har sammen med en række andre myndigheder i regi af den tværministerielle task force til imødegåelse af påvirkningsoperationer holdt øje med, om fremmede stater forsøgte at påvirke den danske del af valgkampen i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, men der er ikke afdækket koordineret og systematisk fremmed statslig påvirkningsvirksomhed i forbindelse med valget, der blev afholdt 9. juni.

Dermed er den valgkamp, der netop er overstået, forløbet i tråd med tidligere valg i Danmark, hvor PET og andre myndigheder hidtil ikke har afdækket koordineret og systematisk påvirkningsvirksomhed fra fremmede stater som eksempelvis Rusland.

Påvirkningskampagner udnytter som regel eksisterende skillelinjer i befolkningen, som giver mulighed for at skabe konflikt og polarisering. Det kan foregå ved at sprede fordrejet information eller desinformation. I forsøget på at manipulere den offentlige meningsdannelse i udlandet gør eksempelvis Rusland brug af en række forskellige påvirkningskanaler og metoder. Det sker således både via platforme på internettet og gennem påvirkningsaktører, der skaber personlige netværk i udlandet.

”Vi ser løbende russiske forsøg på påvirkning af den danske befolkning, men i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet har vi ikke set det, vi betegner som systematisk og koordineret påvirkning. Det betyder, at vi ikke har set fremmede efterretningstjenester udføre større påvirkningskampagner eller deciderede påvirkningsoperationer for eksempelvis at forsøge at skabe splittelse hos danskerne og danske politikere i forbindelse med dette valg,” siger Anders Henriksen, der chef for kontraspionage i PET.

”Selvom vi ikke har set konkrete eksempler på systematisk og koordineret påvirkning i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, er der ingen tvivl om, at Rusland løbende arbejder på at påvirke både befolkning og politikere i hele Europa. Det er således også vores vurdering, at Rusland har rettet deres operationer mod andre og større lande i forbindelse med det netop afholdte valg.” siger Anja Dalgaard-Nielsen, chef for efterretning i FE.

En enkelt hjemmeside under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, valg.im.dk, var kortvarigt utilgængelig på valgdagen som følge af et overbelastningsangreb. Angrebet havde dog ingen betydning for valgafviklingen. Det er FE’s vurdering, at pro-russiske cyberaktivister stod bag angrebet og at dette ikke udgør en systematisk og koordineret påvirkning af valget.

Fakta: Ulovlig påvirkning

Hvad er ulovlig påvirkning?
Når vi taler om ulovlig påvirkning mod Danmark, handler det om statslige aktørers åbne eller skjulte aktiviteter, der skal påvirke den almene meningsdannelse, politiske beslutningsprocesser eller omverdenens syn på Danmark for at fremme egne interesser. Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at påvirkning ikke omfatter sædvanlig journalistisk og diplomatisk virksomhed.

Hvad står der i straffelovens §108 om påvirkning?
Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningstjeneste sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2: Såfremt det drejer sig om efterretninger vedrørende militære anliggender, eller virksomheden finder sted under krig eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i 12 år. Det samme gælder, hvis påvirkningsvirksomheden efter stk. 1 udøves i forbindelse med de valg og stemmeafgivninger, der er omfattet af § 116