Forsiden af FE's risikovurdering 2023.

Udsnit af forsiden på FE's risikovurdering 2023.

Trusselsbilledet mod Danmark er mere sammensat end i mange år. Det skyldes ikke mindst Rusland, der på snart tredje år fører krig i Ukraine og samtidig bruger en række hybride virkemidler til at svække Vesten og Vestens sammenhold.

Oven i det giver Kinas stræben efter øget global indflydelse betydelige udfordringer for Danmark og Vesten, fordi Kina foruden normale politiske og økonomiske midler også benytter sig af spionage, politisk pression og ulovligt tilegner sig vestlig teknologi.

Det gælder især cyberspionage, men cyberangreb kan også bruges til at påvirke beslutningstagere og folkestemninger eller forstyrre og ødelægge kritisk infrastruktur i tilfælde af en skærpet konflikt. Konflikten mellem Israel og Hamas indebærer en øget trussel mod danske interesser i Mellemøsten, og sammen med koranafbrændingerne er de en ny drivkraft for terrortruslen mod Danmark og flere andre europæiske lande.

Terrortruslen underbygges af ustabilitet i store dele af Mellemøsten og Afrika, som også kan føre til stor ukontrolleret migration mod Europa. Europas svækkede rolle i Mellemøsten og Afrika giver også Kina og Rusland mulighed for at øge deres indflydelse i regionerne.

Udviklingen i Arktis befinder sig ved en skillelinje mellem samarbejde og konfrontation. Rusland vil foretrække at holde de sikkerhedspolitiske spændinger med Vesten ude af regionen, men kan muligvis ændre sin kurs – retorisk, diplomatisk og militært. Dertil kommer, at Kina har langsigtede strategiske interesser i området.

UDSYN er FE’s årlige bidrag til den offentlige debat om Danmarks sikkerhedspolitik. UDSYN er derfor skrevet til såvel interesserede borgere som politikere, journalister og forskere.

Læs UDSYN som PDF.