Redegørelsen om FE
I august 2020 rettede Tilsynet med Efterretningstjenesterne kritik mod dele af FE’s elektroniske indhentning. På den baggrund blev det besluttet at nedsætte en kommission til at undersøge de fremførte kritikpunkter. Kommissionen arbejder fortsat, men FE har iværksat en række initiativer til at imødekomme de dele af tilsynets kritik, som ikke behøver at afvente kommissionsundersøgelsen.

Tilsynet skriver i sin redegørelse for 2020, at tilsynet ser positivt på FE’s foreløbige opfølgning på de fremførte kritikpunkter, og fg. chef for FE Svend Larsen udtaler i den forbindelse:

”Vi igangsatte sidste år et større arbejde, der har til formål at imødekomme den kritik, tilsynet rejste i sin redegørelse. Det er et både omfattende og højt prioriteret arbejde, som vi ikke er færdige med. Vi er naturligvis glade for, at tilsynet anerkender vores hidtidige indsats på dette punkt.”

Det fremgår desuden af tilsynets årsredegørelse, at FE i 2020 ikke er lykkedes med at nedbringe antallet af uberettigede rådatasøgninger i forhold til året før, og tilsynet anfører, at FE har en væsentlig udfordring på dette område. Det konkluderer tilsynet på baggrund af et antal stikprøver i FE’s søgninger mod i Danmark hjemmehørende personer. Sådanne søgninger mod i Danmark hjemmehørende personer udgør en lille del af FE’s samlede antal søgninger i rådata, der i altovervejende grad retter sig mod udlandet.

”I FE har vi nogle vidtgående beføjelser til at indhente oplysninger om forhold i udlandet. Så meget desto vigtigere er det, at vi fuldt ud respekterer de grænser, som er opstillet for vores virke. Det er afgørende for den tillid, der skal være til en efterretningstjeneste, og samtidig noget, der ligger vores medarbejdere meget på sinde. Vi tager tilsynets bemærkninger alvorligt og fortsætter arbejdet internt på at minimere antallet af fejl. Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege, at de uberettigede søgninger, som er registreret, netop er et resultat af fejl. Der er med andre ord ikke tale om, at vi i FE bevidst har søgt efter oplysninger om danskere uden gyldig grund”, siger Svend Larsen.

Redegørelsen om CFCS
Tilsynet konkluderer i sin redegørelse om Center for Cybersikkerhed (CFCS), som er en del af FE, at CFCS generelt har overholdt de krav, der følger af lovgivningen. Det gælder både reglerne for indgreb i meddelelseshemmeligheden, behandling af personoplysninger og analyse og videregivelse.

Fakta

FE er bl.a. Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste. FE’s efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet, og som det fremgår af bemærkningerne til FE-loven vedrører den altdominerende del af de rådata, som FE indhenter, derfor udenlandske forhold. Som det ligeledes fremgår af lovbemærkningerne, vil der dog i disse data kunne forekomme oplysninger om ”i Danmark hjemmehørende personer”. Dette begreb dækker personer med en kvalificeret tilknytning til Danmark, herunder navnlig danskere eller personer med opholdstilladelse i Danmark.

Henset til FE’s virksomhed som udenrigsefterretningstjeneste vil FE’s indhentning og efterfølgende søgning i rådata i altovervejende grad alene omfatte udenlandsk data. FE kan dog bl.a. efter at have indhentet en retskendelse på terrorområdet i medfør af FE-loven indhente og fremsøge data målrettet efter danskere. FE foretager løbende egenkontrol af disse søgninger mod danskere og følger op på hver eneste fejl, der måtte blive opdaget i den forbindelse.

Center for Cybersikkerheds (CFCS) opgaver er selvstændigt reguleret i CFCS-loven. Den efterretningsmæssige del af FE har ikke adgang til søgning i de data, som CFCS har tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden i medfør af CFCS-loven, men alene i de data, som indhentes i medfør af FE-loven.

Tilsynet med Efterretningstjenesternes opgave i forhold til FE er at påse, at FE i relation til i Danmark hjemmehørende personer og personer, der opholder sig i Danmark, overholder reglerne i FE-loven og regler udstedt i medfør heraf.

I forhold til CFCS har tilsynet til opgave at påse, at centeret behandler oplysninger om fysiske personer i overensstemmelse med reglerne herom i CFCS-loven og regler udstedt i medfør heraf.

Tilsynet afgiver årligt en redegørelse om sin kontrol med henholdsvis FE og CFCS til forsvarsministeren. Redegørelserne forelægges af forsvarsministeren for Folketingets udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester (Kontroludvalget). Redegørelserne offentliggøres.

Tilsynets kontrolmetode er nærmere beskrevet i tilsynets årsredegørelser.