[Oprindeligt publiceret af Forsvarets Efterretningstjeneste]
Det fremgår af tilsynets redegørelser, at Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed generelt overholder de krav, som følger af lovgivningen.
Redegørelsen for Forsvarets Efterretningstjeneste omtaler særligt et område, der giver anledning til bemærkninger.
Tilsynet anfører således i sin redegørelse, at man i 2017 - i forbindelse med sin stikprøvekontrol - har fundet, at tjenesten i 20 % af de udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgninger i rådata på personer hjemmehørende i Danmark.
Det er tilsynets vurdering, at de uberettigede søgninger er sket uagtsomt.
Søgninger i rådata på personer hjemmehørende i Danmark har generelt et begrænset omfang henset til det forhold, at Forsvarets Efterretningstjeneste er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste.
Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen udtaler:
”Forsvarets Efterretningstjeneste har stort fokus på at minimere omfanget af fejl.
Vi gennemførte derfor sidste år et omfattende analysearbejde af årsagen til fejl og iværksatte på den baggrund en række tiltag for at nedbringe antallet af fejl. Tiltagene omfatter målrettet undervisning af tjenestens ansatte, fuld egenkontrol og konkret opfølgning på konstaterede fejl.
I lyset af tilsynets stikprøveresultat på 20 % - og med henblik på at få et fuldt dækkende billede af den faktiske fejlprocent - besluttede jeg at udvide den fuldstændige egenkontrol til at omfatte hele 2017 baseret på samme datagrundlag og metode, som tilsynet anvender ved sine stikprøver.
Tjenestens fuldstændige egenkontrol for hele 2017 viste et resultat på 6,8 % i modsætning til tilsynets stikprøvebaserede resultat på 20 %.
Samtidig viser den fuldstændige egenkontrol en positiv effekt af tjenestens tiltag i 2017, idet egenkontrollen for 4. kvartal i 2017 viste en fejlprocent på 2,9 %. Og det er jeg glad for.
Det er nemlig helt afgørende for en efterretningstjeneste, at der er tillid til, at tjenesten overholder lovgivningen. Vi tager de fejl, vi begår, meget alvorligt, og vi vil også i år have fokus på området og gennemføre en lige så omfattende egenkontrol af vores søgninger i rådata som i 2017.”
Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser kan læses her
|
Faktaboks
FE’s opgaver i medfør af FE-loven
FE er bl.a. Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste. FE’s efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet, og som det fremgår af bemærkningerne til FE-loven vedrører den altdominerende del af de rådata, som FE indhenter, derfor udenlandske forhold. Som det ligeledes fremgår af lovbemærkningerne, vil der dog i disse data kunne forekomme oplysninger om ”i Danmark hjemmehørende personer”. Dette begreb dækker først og fremmest oplysninger om danskere eller personer med opholdstilladelse i Danmark.
Henset til FE’s virksomhed som udenrigsefterretningstjeneste vil FE’s indhentning og efterfølgende søgning i rådata i altovervejende grad alene omfatte udenlandsk data. FE kan dog bl.a. efter at have indhentet en retskendelse på terrorområdet i medfør af FE-loven søge målrettet efter danskere.
Center for Cybersikkerheds (CFCS) opgaver er selvstændigt reguleret af CFCS-loven. Den efterretningsmæssige del af FE har ikke adgang til søgning i de data, som CFCS har tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden i medfør af CFCS-loven, men alene i de data, som indhentes i medfør af FE-loven.
Tilsynets opgave
Tilsynets opgave i forhold til FE er at påse, at FE i relation til i Danmark hjemmehørende personer og personer, der opholder sig i Danmark, overholder reglerne i FE-loven. Tilsynets kontrol af søgninger i rådata baserer sig derfor på logfiler over søgninger på såkaldte danske selektorer, f.eks. et dansk telefonnummer, som må forudses at kunne resultere i oplysninger om sådanne personer og ikke på FE’s samlede søgninger, der i altovervejende grad resulterer i oplysninger om udlændinge i udlandet.
Kontrolmetode
Det er ud fra ovennævnte logfiler, at tilsynet udtager stikprøver. Tilsvarende tager FE’s egenkontrol udgangspunkt i logfiler over sådanne danske søgninger. Forskellen på tilsynets og FE’s kontrol for 2017 er, at tilsynet udtager stikprøver fra sådanne logfiler, hvorimod FE gennemgår samtlige sager på logfilerne over danske søgninger. FE’s egenkontrol er baseret på næsten 15 gange så mange søgninger på i Danmark hjemmehørende personer, som Tilsynets stikprøvekontroller. FE anvender i øvrigt samme metode som tilsynet i sin kontrol af rådatasøgninger.
FE tilsender løbende resultaterne af FE’s egenkontrol til tilsynet, ligesom tilsynet er orienteret om det samlede resultat af FE’s egenkontrol for 2017.
|
