[Oprindeligt publiceret af Forsvarets Efterretningstjeneste]

Ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. blev forsvarslovens § 13 om FE bl.a. ændret således, at der blev tilføjet et nyt stk. 3 og stk. 4.

Forsvarslovens § 13 om FE lyder i sin helhed herefter således:

"Forsvarets Efterretningstjeneste er underlagt og virker under ansvar overfor forsvarsministeren.

Stk. 2. Forsvarets Efterretningstjenestes opgave er at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske enheder m.v. i udlandet.

Stk. 3. Ved den i stk. 2 nævnte virksomhed rettet mod forhold i udlandet kan tjenesten medtage oplysninger om danske statsborgere samt personer, der opholder sig i Danmark.

Stk. 4. Forsvarets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste i det omfang, videregivelsen kan have betydning for varetagelse af tjenesternes opgaver."

Folketingets behandling af lovforslaget i øvrigt fremgår af Folketingets hjemmeside www.ft.dk.