Mød en efterretningsagent
Mød Signe og hør, hvordan det er at arbejde i landets måske mest hemmelige job. Signe er 42 år, uddannet antropolog og ansat i FE som indhenter.
Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet antropolog, og efter studiet arbejdede jeg nogle år i en NGO. En del af arbejdet gik ud på at interviewe mennesker, som havde været udsat for krigsforbrydelser i en konfliktzone. Efter en kort tur i et ministerium fik jeg tilbudt et job som researcher på et landsdækkende medie, og det var her, jeg blev opmærksom på, at FE søgte indhentere.
Hvor meget kendte du til efterretningsarbejde og FE på forhånd?
Jeg må være ærlig og sige, at jeg til at begynde med ikke fuldt ud forstod, hvad det vil sige at være indhenter. Det gik dog ret hurtigt op for mig, at det handler om at skabe tillidsfulde relationer til andre mennesker og efterfølgende dokumentere og videreformidle, hvad de har fortalt. Lidt overraskende var der en del overlap i forhold til min tidligere ansættelse i NGO’en, hvor min opgave primært var at gennemføre samtaler i fortrolighed med mennesker, som lå inde med vigtig viden. I forhold til FE som myndighed havde jeg i en anden sammenhæng fået beskrevet, at FE på mange måder er en statslig vidensorganisation, som leverer objektive input og information til regeringen og de øverste niveauer i statsadministrationen. Jeg tænkte, at både jobbet og arbejdspladsen lød virkelig interessant.
Hvad er kernen i opgaven som indhenter?
Kort fortalt indsamler eller indhenter vi hemmelige informationer. Det gør vi ved at finde og rekruttere personer, der har adgang til oplysninger om forhold, som har betydning for Danmarks sikkerhed. Det er både en svær og utroligt spændende disciplin. Det er helt afgørende, at indhenteren kan skabe tillidsfulde relationer til fremmede mennesker. Som indhenter skal du være kildens fortrolige, så han eller hun får lyst til at fortælle både sine egne og andres hemmeligheder. Den menneskelige kontakt er et helt centralt element i arbejdet som indhenter.
Hvilke områder har du arbejdet med?
De første år som indhenter arbejdede jeg næsten udelukkende med kontraterror. Jeg var en del af et team, hvis opgave var at finde og rekruttere kilder med adgang til viden om en bestemt udenlandsk terrororganisation. Som en del af arbejdet var jeg jævnligt på korte rejser, og derudover var jeg udsendt seks uger til en konfliktzone. Det var både fagligt og personligt en meget lærerig tid. De seneste tre år har jeg beskæftiget mig med en global stormagt.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
I modsætning til det, man oftest ser i film, sidder vi også meget bag en computerskærm på et kontor. En stor del af arbejdet handler om en meget grundig forberedelse til vores operationer, det vil sige inden vi skal ud og mødes med kilderne. Da vi er en udenrigsefterretningstjeneste foregår de fleste kildeoperationer i udlandet, og jeg rejser derfor også jævnligt. Ofte er det dog ret korte rejser. Efter et kildemøde følger kontordage med opfølgning og skriftlig rapportering, hvor det er vigtigt at få alle informationer fra kilden dokumenteret og behandlet.
Hvor stor indflydelse har du på din hverdag?
Som indhentere har vi betydelig indflydelse på, hvordan vi tilrettelægger vores arbejde, og jeg har aldrig før været på en arbejdsplads, hvor jeg både har haft så stort et ansvar og så vide rammer for, hvordan opgaverne løses. Det er mig som indhenter, der sammen med mit team træffer langt de fleste beslutninger i forhold til arbejdet med kilderne. Det er derfor vigtigt at kunne trives med at have det ansvar og værdsætte at have den frihed.
Har det været udfordrende at arbejde som indhenter og samtidig have familie?
Ja, selvfølgelig. Men det har alligevel været meget mindre, end jeg forventede, da vi har stor indflydelse på, hvordan og hvornår vi rejser. Jeg er væk fra min familie i kortere perioder, men jeg synes ikke, at det grundlæggende er så meget anderledes end i mange andre jobs. Jeg vil faktisk gætte på, at eksempelvis piloter eller teknikere på en boreplatform er betydeligt mere væk fra deres familie, end jeg er. Faktisk har stort set alle mine kollegaer børn og familie, så det kan sagtens kombineres.
