Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Opgaver 

National it-sikkerhedsmyndighed 

Center for Cybersikkerhed varetager opgaven som national it-sikkerhedsmyndighed.

Som national it-sikkerhedsmyndighed – og herunder også nationalt kompetencecenter for cybersikkerhed – varetager centeret en række opgaver af både forebyggende og afhjælpende karakter.

Dette indebærer blandt andet oplysning, vejledning og rådgivning af danske myndigheder og virksomheder i at styrke cybersikkerheden, så risikoen for cyberangreb mindskes og – såfremt angreb er lykkedes – imødegås på den mest hensigtsmæssige måde. I forlængelse heraf har centeret en systematisk dialog med bl.a. statslige myndigheder, brancheorganisationer og større virksomheder inden for de sektorer, der beskæftiger sig med samfundsvigtige funktioner.

Som national it-sikkerhedsmyndighed er det endvidere Center for Cybersikkerheds opgave at sikkerhedsgodkende og føre tilsyn med klassificerede produkter, systemer og installationer inden for informations- og kommunikationsteknologi. Med opgaven som national it-sikkerhedsmyndighed følger også, at centeret er it-sikkerhedsmyndighed i relation til EU og NATO.
Sidst opdateret 15-01-2015 - kl. 14:59