Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
 

Trusselsvurdering: Digitale gidseltagere på storvildtjagt 

Center for Cybersikkerhed udgiver nu en vurdering af truslen fra målrettede ransomware-angreb, der kan have alvorlige konsekvenser. Med en god grundlæggende cybersikkerhed og opmærksomhed på truslen er det muligt at modvirke og afværge angrebene.

29-12-2019 - kl. 06:30
Der er en stigende trussel fra målrettede ransomware-angreb, hvor kriminelle afpresser myndigheder og virksomheder for store pengebeløb ved at kryptere data på centrale it-systemer.

Angriberne inficerer typisk it-systemer med ransomware efter først at have kompromitteret offeret med blandt andet andre typer malware.

Ofte er der en periode mellem den indledende kompromittering og deployeringen af ransomware, hvor det er muligt for offeret at opdage og standse angrebet, inden systemerne bliver krypteret.

”Målrettede ransomware-angreb kan have store økonomiske konsekvenser for den enkelte myndighed og virksomhed. Vi har i år set eksempler på ramte virksomheder, der har lidt tab på flere hundrede millioner kroner på grund af et sådant angreb. Danske myndigheder og virksomheder har mulighed for at modvirke og afværge angrebene ved blandt andet at styrke deres generelle cybersikkerhed og følge vores konkrete anbefalinger” udtaler chef for Center for Cybersikkerhed Thomas Lund-Sørensen.

Hent Trusselsvurdering: Digitale gidseltagere på storvildtjagt

Pressevagt

Pressen kan henvende sig til pressevagten på telefon +45 2016 0593 eller på mail: FEkommunikation@fe-ddis.dk