Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
 

Større ransomware-kampagne pågår 

Danske myndigheder har i dag arbejdet med at undersøge det internationale cyberangreb, som er omtalt i flere medier. Arbejdet pågår.

28-06-2017 - kl. 00:10

Som følge af det internationale cyberangreb, som også er omtalt i flere medier i dag, har National Operativ Stab (NOST) været samlet her til aften for at drøfte eventuelle nationale tiltag (læs mere om NOST).

CFCS samarbejder med blandt andre Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) om sagen. 

Danske myndigheder har i dag arbejdet med at undersøge hændelsen og analysere malwaren. Denne analyse pågår.

På baggrund af CFCS' foreløbige analyse af angrebet er det tydeligt, at det drejer sig om ransomware. Ransomwaren er i stand til automatisk at kryptere offerets filer og efterfølgende afkræve en løsesum i bitcoins. Infektionen kan foregå via email og kan automatisk sprede sig over netværk.

Den ondsindede software misbruger loginoplysninger og udnytter en sårbarhed på Windowssystemer til videre spredning.  

Anbefaling
Center for Cybersikkerhed har udgivet en række anbefalinger angående ransomware og spear-phishing, som centeret anbefaler, man følger:

Hvis man oplever at blive ramt af malwaren, skal man rette henvendelse til sit lokale politi, da der er tale om en kriminel handling. Som virksomhed har man derudover mulighed for at rette henvendelse til CFCS gennem den frivillige underretningsordning.  

Pressen kan rette henvendelse til FE/CFCS' pressevagt på 2016 0593.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarets Efterretningstjenestes pressevagt – telefon 2016 0593.