Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

FE udgiver Efterretningsmæssig risikovurdering 2017

Indholdsområde

 
 
Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017
 

FE udgiver Efterretningsmæssig risikovurdering 2017 

Forsvarets Efterretningstjeneste udgiver i dag sin årlige efterretningsmæssige risikovurdering, hvor tjenesten beskriver de vigtigste trusler mod Danmarks sikkerhed.

19-12-2017 - kl. 13:00
Hvert år udgiver Forsvarets Efterretningstjeneste en risikovurdering, der på baggrund af efterretningsmæssige vurderinger tegner et billede af de vigtigste trusler, der kan have betydning for Danmarks sikkerhed. Vurderingen afspejler den sikkerhedspolitiske dagsorden, og den tager afsæt i udviklingen i en række lande og konfliktområder.

”Danmark står over for væsentlige digitale, militære og asymmetriske trusler. Truslerne mod danske mål i det digitale rum er alvorlige og vedvarende. Både danske og udenlandske myndigheder og virksomheder er konstant udsat for cyberspionage, og visse stater har vist vilje til udføre mere offensive cyberangreb, der f.eks. har til formål at påvirke meningsdannelsen i andre lande. Samtidig forsætter Rusland sin militære opbygning i det vestlige Rusland, og Østersøregionen er fortsat et centralt friktionsfelt mellem Rusland og NATO. Endeligt er terrortruslen fortsat blandt de væsentligste trusler mod sikkerheden i Danmark. Selvom ISIL har tabt sit sammenhængende territorium i Syrien og Irak, udgør både radikaliserede enkeltpersoner og terrorgrupper som ISIL og al-Qaida fortsat en trussel,” siger Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

FE udgiver hvert år denne samlede og uklassificerede risikovurdering. Risikovurderingen er efterretningsmæssig, fordi der ligger en efterretningsmæssig indhentning og bearbejdning til grund for analyserne. Den er uklassificeret og skrevet til offentligheden, og det har betydning for formuleringerne og omfanget af detaljer, som kan bringes frem.

Udover den årlige risikovurdering producerer FE løbende – fortrinsvis klassificerede – vurderinger og analyser, der bidrager til, at Danmark som suveræn stat kan føre sin udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik i en verden, hvor trusselbilledet fortsat bliver mere komplekst.

Hent Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017.

Read this article in English and download the English version of the DDIS Intelligence Risk Assessment 2017.

Seneste nyheder

Nyheder fra 201801-01-2018 - kl. 00:00
Reception i hemmelighedens skær30-11-2017 - kl. 12:54

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarets Efterretningstjenestes pressevagt på telefon 20 16 05 93.