Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Lokaliteter i Danmark 
Sandagergård set fra luften mod syd.
Sandagergård set fra luften mod syd.

Sandagergård 

FE har også en stor del af sine medarbejdere på ’Sandagergård’ på Amager (ved Aflandshage på øens sydspids).
Indtil 1971 var det hovedkvarter for Forsvarets Centralradio, der var den danske SIGINT-tjeneste.

Forsvarets Centralradio omfattede flere indhentningsstationer og havde siden kort efter afslutningen af 2. verdenskrig haft hovedkvarter i villaen "Vennerslund" på Strandvejen nord for København. Men den tekniske udvikling og væksten i opgaver gjorde efterhånden ”Villaen” for lille, og i 1957 indviedes det nye hovedkvarter Sandagergård med et nybygget domicil.

I 1971 blev centralradioen underlagt FE. Sandagergård er oprindeligt et gammelt landbrug. Den elektroniske indhentning startede da også under primitive forhold i 1949, hvor man lånte et loft af Artilleriskydeskolen, der dengang disponerede over Sandagergård.

Stor sten foran Sandagergård Sokkel med globus foran Sandagergård
Billede til venstre: En stor sten foran hovedindgangen blev gravet frem under opførelsen af Sandagergård i 1950'erne. På den lille bronzeplade midt på stenen står skrevet: "Teknokrati, som menne-skets herre er et fremskridt, til det værre". Billede til højre: Denne sokkel med globus blev givet som gave af medarbejderne ved indvielsen af Sandagergård på Sydamager den 1. maj 1957.
Sidst opdateret 28-02-2013 - kl. 11:24

Interne links