FE udsender en situations- og trusselsvurdering vedr. muligt dansk bidrag til FN’s mission i Mali, MINUSMA.

FE har ingen oplysninger om konkrete trusler mod dansk personel i Mali, men vurderer, at der er en generel terrortrussel. Derudover er der en generel trussel forbundet med kamphandlinger.

FE vurderer, at terrortruslen mod vestlige mål, herunder et dansk bidrag indsat i Mali, er HØJ.

FE vurderer, at det er sandsynligt, at truslen fra improviserede sprængladninger (Improvised Explosive Device, IED) kan øges, efterhånden som internationale organisationer opbygger deres tilstedeværelse i Mali. FE vurderer derfor, at truslen fra IED i Mali er HØJ.

FE vurderer, at truslen for bortførelser i Mali er HØJ. FE vurderer, at truslen fra civile uroligheder i Mali er MIDDEL.

FE vurderer, at truslen mod fly ved start og landing i hele Mali varierer fra LAV i den sydlige del af Mali til HØJ i den nordlige del af Mali.

FE vurderer, at truslen for beskydning fra jorden i både det sydlige og nordlige Mali er LAV for flyvninger over 3.500 meter, men HØJ for flyvninger under 3.500 meter.

  • Udgiver

  • Udgivelsesdato

    9. juni, 2020

Hent publikation

Trusselsniveauer

Der er ingen tegn på en trussel. Der er ingen aktør, der både har kapacitet til og intention om angreb/skadelig aktivitet.

En eller flere aktører har kapacitet til og intention om angreb/skadelig aktivitet. Men enten er kapaciteten eller intentionen eller begge dele begrænset.

En eller flere aktører har kapacitet til og intention om angreb/skadelig aktivitet. Men der er ikke indikationer på specifik planlægning af angreb/skadelig aktivitet.

En eller flere aktører har kapacitet til og foretager specifik planlægning af angreb/skadelig aktivitet, eller har allerede gennemført eller forsøgt angreb/skadelig aktivitet.

Der er enten oplysninger om, at en eller flere aktører iværksætter angreb/skadelig aktivitet, herunder oplysninger om tid og mål, eller en eller flere aktører iværksætter kontinuerligt angreb/skadelig aktivitet.