Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
 

Varsel om ransomware-kampagne 

Center for Cybersikkerhed gør opmærksom på en ransomware-kampagne, som har ramt industrivirksomheder i Europa.

20-03-2019 - kl. 14:00
Center for Cybersikkerhed er opmærksom på en målrettet ransomware-kampagne, som har ramt flere europæiske industrivirksomheder. Center for Cybersikkerhed udsender derfor dette generelle varsel om risiko for flere målrettede ransomware-angreb. Center for Cybersikkerhed følger situationen, men er ikke bekendt med igangværende angreb i Danmark.

Center for Cybersikkerhed anbefaler, at man træffer generelle forebyggende foranstaltninger, herunder at etablere en proces for håndtering af sikkerhedshændelser. En fungerende backup og restore-proces fra offline-backup øger desuden robustheden i forhold til at genetablere ramte systemer. Segmentering af netværk reducerer også mulighederne for malware for at sprede sig mellem kritiske produktions- og forretningssystemer. Begrænsning af privilegerede brugerkonti kan desuden begrænse muligheden for malware for at sprede sig fra klienter til kritiske netværkskomponenter.

Center for Cybersikkerheds situationscenter har orienteret de decentrale informationssikkerhedsenheder.

Pressevagt

Pressen kan henvende sig til pressevagten på telefon +45 2016 0593 eller på mail: FEkommunikation@fe-ddis.dk