Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Cybersikkerhedsrådet holder webinar om tre vigtige temaer for cyber- og informationssikkerhed i Danmark

Indholdsområde

 
 
 

Cybersikkerhedsrådet holder webinar om tre vigtige temaer for cyber- og informationssikkerhed i Danmark 

Torsdag den 11. juni afholder Cybersikkerhedsrådet et webinar med fokus på tre vigtige temaer inden for cyber- og informationssikkerhed.

29-05-2020 - kl. 14:52
Hvordan bliver virksomheder og myndigheder bedre til at dele erfaringer fra hacker-angreb, så andre kan drage nytte af den viden og blive bedre til at foregribe og håndtere sikkerhedshændelser? Hvordan holder vi fast i sikkerheden, når flere og flere produkter kobles til internettet? Og skal danskerne beskyttes mod phishing og falske hjemmesider gennem filtrering af skadelige hjemmesider? Det er tre vigtige temaer, som Cybersikkerhedsrådet debatterer på et webinar torsdag den 11. juni kl. 13–15.

Webinaret vil bestå af tre paneldebatter, hvor medlemmer af Cybersikkerhedsrådet vender og drejer temaerne for at identificere hovedudfordringer og løsningsmodeller. Debatten ledes af journalist Henrik Moltke fra DR.

Webinaret skal blandt andet bidrage til Cybersikkerhedsrådets videre arbejde med at styrke cyber- og informationssikkerheden i Danmark.

Hvis du ønsker at deltage i webinaret, kan du tilmelde dig hos Cybersikkerhedsrådets sekretariat via Linea Haas på lihas@digst.dk senest tirsdag den 9. juni. Efter tilmelding vil du modtage en mail med praktisk information.

Om Cybersikkerhedsrådet
Cybersikkerhedsrådet skal rådgive regeringen om, hvordan den digitale sikkerhed styrkes og sikre videndeling mellem myndigheder, erhvervsliv og forskningsverdenen, og rådet skal desuden byde ind med udvikling af cybersikkerhedskompetencer.

Cybersikkerhedsrådet er sammensat af medlemmer fra erhvervslivet, myndigheder, forbrugersiden og forskningsverdenen, og deres faglighed spænder bredt over strategiske og juridiske såvel som teknologiske kompetencer. Møderne ledes af det offentligt-private formandskab bestående af Digitaliseringsstyrelsen, Center for Cybersikkerhed og koncerndirektør Bjarke Alling, Liga ApS. Cybersikkerhedsrådet blev nedsat i december 2019 og medlemmerne er udpeget for perioden 2019-2021, hvor den nuværende nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed udløber.

Du kan læse mere om Cybersikkerhedsrådet her.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til FE presse tlf. 20 16 05 93