Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Rådgivning om cyberangreb og trusler til partierne forud for valget

Indholdsområde

 
 
 

Rådgivning om cyberangreb og trusler til partierne forud for valget 

Som led i regeringens valghandlingsplan har Center for Cybersikkerhed og Politiets Efterretningstjeneste i februar afholdt to workshops for de opstillingsberettigede partier forud for det kommende folketingsvalg.

20-02-2019 - kl. 07:40
Visse lande bruger påvirkningskampagner til at øve indflydelse på interne politiske forhold i bl.a. Vesten for at opnå egne udenrigspolitiske mål. De seneste år har der været en række eksempler på, at Rusland har forsøgt at påvirke valg og folkeafstemninger i både Europa og USA. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er det meget sandsynligt, at fremmede magter også vil kunne gennemføre påvirkningskampagner mod Danmark, f.eks. i forbindelse med et kommende folketingsvalg.

For at modvirke og begrænse ekstern påvirkning udarbejdede regeringen sidste år en valghandlingsplan med 11 konkrete initiativer, der skal styrke det danske værn mod påvirkningskampagner. Som led i valghandlingsplanen har Center for Cybersikkerhed i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste i februar afholdt to workshops for de opstillingsberettigede partier med fokus på bl.a. cyberstrusler og imødegåelse. 

Arrangementerne er blevet brugt til at orientere om risikoen for udenlandsk påvirkning og cyberangreb i forbindelse med det kommende folketingsvalg og om muligheden for at imødegå sådan påvirkning og angreb, herunder det beredskab, som partierne med fordel kan opbygge. Derudover blev partierne rådgivet om, hvordan de konkret kan styrke deres organisatoriske it-sikkerhed og generelle sikkerhedsbevidsthed. Endelig fik partierne udleveret vejledninger til at understøtte det videre arbejde med it-sikkerhed samt kontaktinformationer for at sikre det fremadrettede samarbejde mellem partierne og myndighederne. 

De to workshops er blevet afholdt henholdsvis den 6. februar og den 19. februar.

Pressevagt

Pressen kan henvende sig til pressevagten på telefon +45 2016 0593 eller på mail: FEkommunikation@fe-ddis.dk