Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
 

På jagt efter Danmarks skarpeste it-talenter 

Det kræver et specielt mindset og mere end et gennemsnitligt kompetencesæt at arbejde med de cybertrusler, der truer det danske samfund. CFCS er derfor konstant på udkig efter nye talenter til at opdage fremmede staters hackere og imødegå cyberangreb.

11-10-2016 - kl. 10:00

Som en del af FE’s rekrutteringsindsats deltager CFCS fra d. 12-13. oktober i DSE-Messen i Aalborg. Potentielle kandidater vil her have mulighed for at høre nærmere om mulighederne for at arbejde inden for FE’s forskellige indhentningsdiscipliner, herunder dem der specielt er møntet på cyber (f.eks. kryptering eller netværksindhentning).
 

Nysgerrighed, skarpt sind og skæve vinkler  

Ud over de tekniske kompetencer kræver opgaven med at indhente data og analysere angreb mod dansk cyberinfrastruktur et vist øjemål for at kunne opdage og finde det usædvanlige i data.  

Det kræver f.eks. et unikt talent at kunne sammenkæde brugen af en bestemt malwarefamilie, tidskoder, genbrug af kode, typer af mål, IP-adresser og dusinvis af andre faktoren - og så derudfra identificere en bestemt hackergruppe.

På messen går CFCS derfor efter profiler med det rette mål af skæv tankegang, nysgerrighed, samarbejdsevne - og så et drive til at ville ind bag tankegangen og detaljerne i et cyberangreb.
  

Standen på DSE

Center for Cybersikkerhed deltager på DSE-messen i Aalborg ved FE’s stand. Der vil på standen være mulighed for at spørge til cyber- såvel som andre indhentningsdiscipliner.  

For en oversigt over nogle af de jobprofiler, som arbejder inden for Forsvarets Efterretningstjeneste (herunder også i CFCS), se her

Som noget nyt vil der til DSE-messen i Aalborg være lagt et særligt spor ind ift. SIGINT og kandidater med kompetencer inden for signalbehandling.

Se aktuelle jobopslag i FE og CFCS her

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00