Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Situations- og trusselsvurdering for et dansk sømilitært bidrag til den udvidede FN-styrke i Libanon

Indholdsområde

 
 
Danske soldater afløser det polske kontingent i UNIFIL-missionen i 2009
Danske soldater afløser det polske kontingent i UNIFIL missionen i 2009 (Foto: fmn.dk). 

Situations- og trusselsvurdering for et dansk sømilitært bidrag til den udvidede FN-styrke i Libanon 

Offentliggjort i forbindelse med behandling af B 146 Forslag til folketingsbeslutning om dansk sømilitært bidrag til den udvidede FN-styrke i Libanon (UNIFIL).

04-09-2006 - kl. 18:42
De palæstinensiske grupper, Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad og Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP-GC) er til stede i og uden for de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, hvor FN har omfattende aktiviteter. Disse grupper udgør ikke en trussel mod FN og har ikke hidtil angrebet vestlige interesser i Libanon. Der er dog omfattende militante sunniekstremistiske netværk i Libanon, som vurderes at have intention om og kapacitet til at udføre angreb mod vestlige og lokale mål i landet. FE vurderer, at sådanne angreb er sandsynlige. På den baggrund vurderer FE, at den generelle terrortrussel i Libanon er HØJ. Terrortruslen fra militante sunniekstremister mod maritime mål nær kysten er MIDDEL.

Flere mellemøstlige efterretningstjenester er aktive i Libanon og vurderes at ville operere i området med indhentningsformål. Trusselsniveauet for spionage vurderes at være MIDDEL.

Truslen fra organiseret kriminalitet i Libanon vurderes generelt at være LAV.

Det politiske system i Libanon er skrøbeligt. Der kan forekomme civile uroligheder og voldelige hændelser, såsom politisk motiverede attentater og lignende. Truslen fra civile uroligheder i Libanon vurderes generelt at være MIDDEL.

Hizbollah besidder bl.a. landbaserede sømålsmissiler og mindre bevæbnede fartøjer, som vil kunne ramme skibe til søs. Hizbollah vurderes dog ikke at have til hensigt at angribe flådefartøjer fra FN-styrken. Den maritime trussel fra Hizbollah vurderes at være LAV.

Hent situations- og trusselsvurdering af 4. september 2006.

Eksterne links