Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Soldater fra et panserinfanterikompagni i deres køretøjer i vestkanten af Ad Dayr, Irak
Soldater fra et panserinfanterikompagni i deres køretøjer i vestkanten af Ad Dayr, Irak (Foto: forsvaret.dk). 

Opdateret vurdering af situationen og truslen i Irak 

Offentliggjort i forbindelse med behandling af B 42 Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak.

10-11-2004 - kl. 12:00
Truslen for angreb mod danske styrker, herunder terrortruslen vurderes som HØJ i det sydlige Irak og MEGET HØJ i det centrale Irak. Truslen fra civile uroligheder og sabotage mod danske styrker vurderes som MIDDEL. Den landmilitære minefare og faren fra ueks-ploderet ammunition vurderes som MIDDEL til HØJ . Truslen mod lufttransport af danske styrker i irakisk luftrum varierer fra LAV til HØJ , afhængig af flyvehøjde og område. Modstandsgrupperinger angriber hyppigt med improviserede sprængladninger fortrinsvis i form af vejsidebomber. Truslen for denne type angreb vil fortsætte og er ligesom for øvrigeangreb HØJ i det sydlige Irak og MEGET HØJ i det centrale Irak.

Der foregår omfattende indhentning af oplysninger om koalitionen fra irakiske mod-standsgrupper og udenlandske efterretningstjenester, og truslen fra spionage vurderes som HØJ. Truslen fra biologiske og kemiske kampstoffer vurderes som LAV, mens truslen fra terrorgruppers egenfremstillede biologiske og kemiske giftstoffer vurderes som MIDDEL. Truslen mod danske enheder i form af organiseret kriminalitet, der også kan omfatte gidseltagning, vold og brug af håndvåben, vurderes at være HØJ.

Hent situations- og trusselsvurdering af 10. november 2004.

Eksterne links