Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Danske soldater under patrulje i Helmand-provinsen
Danske soldater under patrulje i Helmand-provinsen (Foto: fmn.dk). 

Situations- og trusselsvurdering for Aghanistan 

Offentliggjort i forbindelse med behandling af B 24 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) i Afghanistan.

20-10-2008 - kl. 14:38
FE vurderer, at truslen fra angreb og terrorhandlinger mod danske mål er HØJ. Hvis de danske styrker i RC (S) og RC (W) får til opgave målrettet at bekæmpe narkotikaforarbejdnings- og distributionsled, vurderer FE, at truslen mod de danske styrker fra militære angreb fortsat og uændret vil være HØJ. 

Truslen fra miner og ueksploderet ammunition varierer lokalt fra LAV til HØJ. 

Truslen for beskydning af luftfartøjer i Afghanistan varierer fra LAV til HØJ afhængig af flyvehøjde og område. Fly og helikoptere, der flyver i Afghanistan, risikerer at blive beskudt fra jorden med missiler, luftværn, raketter og håndvåben. Den primære del af beskydningerne finder sted med lette håndvåben. Disse forekommer typisk i forbindelse med landmilitære operationer, hvor helikoptere i støttefunktioner opererer i lav højde og med lav hastighed. 

FE vurderer, at truslen for kidnapninger er HØJ. FE vurderer, at truslen fra organiseret kriminalitet er LAV i de områder, hvor danske styrker opererer. 

FE vurderer, at truslen fra spionage er HØJ, og at truslen fra sabotage er LAV i hele Afghanistan. 

Truslen fra undergravende virksomhed mod danske enheder vurderes at være MIDDEL i hele Afghanistan. 

Truslen fra civile uroligheder er LAV.

 Hent situations- og trusselsvurderingen af 20. oktober 2008.

Eksterne links