Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Danske soldater under patrulje i Helmand-provinsen
Danske soldater under patrulje i Helmand-provinsen (Foto: fmn.dk). 

Situations- og trusselsvurdering for Afghanistan 

Offentliggjort i forbindelse med behandling af B 140 Forslag om udsendelse af et helikopterdetachement til det militære danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) i Afghanistan.

13-05-2008 - kl. 14:22
FE vurderer, at truslen fra angreb og terrorhandlinger mod danske mål i Kabulområdet er MEGET HØJ og HØJ i den resterende del af landet.

Truslen fra miner og ueksploderet ammunition varierer lokalt fra LAV til HØJ.

Truslen fra beskydning af luftfartøjer i Afghanistan varierer fra LAV til HØJ afhængig af flyvehøjde og område. Fly og helikoptere, der flyver i Afghanistan, risikerer at blive beskudt fra jorden med missiler, luftværn, raketter og håndvåben. Den primære del af beskydningerne finder sted med lette håndvåben. Disse forekommer typisk i forbindelse med landmilitære operationer, hvor helikoptere i støttefunktioner opererer i lav højde og med lav hastighed.

FE vurderer, at truslen fra kidnapninger er HØJ. FE vurderer, at truslen fra organiseret kriminalitet er HØJ i det nordlige Afghanistan, mens den er LAV i resten af landet.

FE vurderer, at truslen fra spionage er HØJ, og at truslen fra sabotage er LAV i hele Afghanistan.

Truslen fra undergravende virksomhed mod danske enheder vurderes som MIDDEL i hele Afghanistan.

Truslen fra civile uroligheder er MIDDEL.

 Hent situations- og trusselsvurderingen af 13. maj 2008.

Eksterne links