Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Viden om 

Efterretningskredsløbet 

Sammenhængen mellem indhentning, bearbejdning og analyse samt rapportering er central for efterretningsarbejdet. Vi beskriver det ved det såkaldte efterretningskredsløb. Kredsløbet beskriver en sammenhængende arbejdsproces, som gentages løbende.


Udgangspunktet er en prioritering. Den fastsættes med udgangspunkt i tjenestens opgaver og ressourcer samt efter drøftelse med vores kunder – både i og udenfor forsvaret. Styrende er hensynet til Danmark og danske militære styrkers sikkerhed.


Dernæst gør vi os klart, hvad vi allerede ved, og hvad vi gerne vil vide. Det sker ved, at vi formulerer et såkaldt efterretningsbehov – en liste over de spørgsmål, som vi gerne vil have besvaret, og de oplysninger, som vi mangler. De er udgangspunkt for indhentningen.


Indhentningen søger at besvare de stillede spørgsmål ved at skaffe oplysninger fra kilder – det kan være både lukkede og åbne kilder. Åbne kilder er kilder, som alle kan skaffe sig adgang til, som f.eks. internet, aviser og andre publikationer. Lukkede kilder kræver en efterretningsmæssig indsats. Det er adgangen til lukkede kilder, som er et særkende for den efterretningsmæssige vurdering. Oplysninger fra både åbne og lukkede kilder skal vurderes og analyseres. Er oplysningen og/eller kilden troværdig? I den forbindelse er det en styrke i analysen, at kunne sammenholde oplysninger fra åbne og fra lukkede kilder.


I analysen tager man udgangspunkt i en forestilling om, hvordan situationen er – en såkaldt hypotese – som man afprøver mod de oplysninger, man har. Det, som er interessant, er om der er oplysninger, som ikke passer med ens forestilling. Så er der måske en anden hypotese, som passer bedre på de oplysninger, man har. Dette er ikke et arbejde, som én medarbejder kan gøre alene. Det er i høj grad et holdarbejde, hvor man afprøver sine hypoteser og analyser med sine kolleger. I den forbindelse kan analytikeren støde på nye spørgsmål, som vedkommende ønsker besvaret, eller oplysninger, som er mangelfulde. Så formulerer analytikeren et nyt efterretningsbehov.


Når en analyse er færdig, skal den omsættes til en rapport. I den forbindelse er det vigtigt at videregive vurderingen så præcist som muligt. I rapporteringen skelner vi normalt skarpt mellem oplysninger og vurdering. Vi gengiver oplysninger, så det ikke fremgår, præcist, hvorfra de stammer. Det er nødvendigt for at beskytte kilderne og FE’s indhentningskapacitet. Af samme årsag er FE’s rapporter normalt klassificeret. Det gælder også de rapporter, som FE modtager fra udenlandske samarbejdspartnere.

Sidst opdateret 28-02-2013 - kl. 10:49

Begrebet "efterretning"

I FE definerer vi en efterretning som en oplysning, der er indsamlet og analyseret med henblik på at informere og varsle civile og militære myndigheder under udnyttelse af tjenestens særlige muligheder for at indhente hemmelige oplysninger.

Formålet er at give svar på de spørgsmål, tjenesten har stillet ud fra prioriteter, der er formuleret i samråd med kunderne og godkendt på regeringsniveau.

Interne links