Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nyt lovforslag skal styrke FE's indsats mod terrortrusler

Indholdsområde

 
 
 

Nyt lovforslag skal styrke FE's indsats mod terrortrusler 

Regeringen har den 7. oktober 2015 i Folketinget fremsat forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

09-10-2015 - kl. 12:42
Lovforslaget, som vedrører en styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære en terrortrussel mod Danmark og danske interesser, er en indholdsmæssigt uændret genfremsættelse af et lovforslag fra maj 2015, der bortfaldt på grund af valgudskrivelsen.

Med lovforslaget styrkes FE's muligheder for i en tidlig efterretningsmæssig fase at indhente oplysninger om danske ekstremister i udlandet, der deltager i aktiviteter, der kan indebære en terrortrussel mod Danmark. Herved sikres, at de danske efterretningskapaciteter på området udnyttes bedst muligt og mest effektivt til gavn for Danmark og danske interesser.

Lovforslaget vil således styrke FE's muligheder for at opdage og afdække terrortrusler mod Danmark og danske interesser på et tidligere tidspunkt, end den gældende lovgivning giver mulighed for. I denne tidlige efterretningsmæssige fase, hvor der kun er formodninger om, at den pågældende deltager i terrorrelaterede aktiviteter i udlandet, giver lovforslaget FE adgang til at indhente oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk person, når denne opholder sig i udlandet, og der er bestemte grunde til at formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser.

Såfremt denne indhentning af oplysninger medfører, at der sker indgreb i meddelelseshemmeligheden over for en i Danmark hjemmehørende fysisk person, skal FE indhente retskendelse.

Lovforslaget kan ses her.

Lovforslaget var forud for den oprindelige fremsættelse i maj 2015 i offentlig høring. Forsvarsministeriets kommenterede høringsoversigt kan ses her.

Seneste nyheder