Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
 

Pressemeddelelse af 9. december 2004 

"Forsvarets Efterretningstjeneste åbner hjemmeside".

09-12-2004 - kl. 14:24
Forsvarets Efterretningstjeneste åbner sin hjemmeside på internettet onsdag den 15. december. Forsvarets Efterretningstjeneste inviterer hermed pressen til en orientering om tjenestens nye hjemmeside 15. december kl. 13.30 i Kastellet.

Hjemmesiden er et led i Forsvarets Efterretningstjenestes nye åbenhed. På hjemmesiden vil der bl.a. blive offentliggjort en række åbne, ikke-klassificerede vurderinger og rapporter.

Den nye åbenhed vil fungere inden for de rammer, som er nødvendige af hensyn til efterretningstjenestens muligheder for at fungere, herunder behovet for at opretholde et tillidsfuldt samarbejde med andre landes efterretningstjenester.

Forsvarets Efterretningstjeneste vil endvidere fremover årligt udarbejde en ikke-klassificeret sik-kerhedspolitisk risikovurdering. Den første vil blive udleveret som afslutning på præsentationen. Forsvarets Efterretningstjeneste har også intensiveret samarbejdet med forskere og eksperter om seminarer.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, kontreadmiral Jørn Olesen vil redegøre for bl.a. formålet med hjemmesiden og Forsvarets Efterretningstjenestes nye åbenhed.

Præsentationen foregår i ”Bageriet” Sdr. Magasin på Kastellet. Der er indgang fra Kirkepladsen. Pressen bedes følge de opstillede skilte. Der er adgang fra kl. 13.00 og der vil være fotomuligheder under præsentationen.

Adgang til præsentationen forudsætter pressekort og forudgående tilmelding.

Tilmelding skal ske til presseofficeren på tlf. 33 32 55 66, lokal 9611 eller evt. 33 91 85 73, senest tirsdag den 14. december kl. 14.00.

Seneste nyheder