Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Cyberlandsholdet 2018
 

  

Cyberlandsholdet 2018

Danmark deltager i uge 42 i cybermesterskabet European Cyber Security Challenge i London. Det er andet år at Danmark deltager. Konkurrencens formål er at skabe opmærksomhed om både it-sikkerhed og unges muligheder for at uddanne sig indenfor feltet. Deltagerne på Cyberlandsholdet er udtaget efter et hårdt udskilningsforløb, hvor de er blevet udfordret på mange forskellige områder, både tekniske og ikke-tekniske.
Nedenfor kan du møde Cyberlandsholdet 2018:

FREDERIK

21 år
Hvordan fandt du FE’s introopgave til Cyberlandsholdet?
Introopgaven fik jeg fra en ven, som sendte den til mig.

Hvad har indtil nu været det bedste ved at deltage på Cyberlandsholdet?
Helt klart de andre deltagere, som er lige så engagerede i cybersikkerhed som jeg er.

Hvad har du indtil videre lært?
Jeg har lært om oracles inden for krypto. Derudover er jeg blevet bedre til de forskellige kategorier med hver CTF jeg deltager i.

Vil du kæmpe for en plads på Cyberlandsholdet igen næste år?

Ja.



CARL

19 år
Hvordan fandt du FE’s introopgave til Cyberlandsholdet?
Jeg hørte om introopgaven gennem de kammerater jeg fik på sidste års cyberlandshold :) Sidste år hørte jeg om det, fordi FE tog fat i alle deltagere i Dansk Datalogi Dyst, som er en programmeringskonkurrence for unge danskere.

Hvad har indtil nu været det bedste ved at deltage på Cyberlandsholdet?
Det er super fedt at møde en flok entusiastiske drenge tale om alt det, man prøver at forstå!

Hvad har du indtil videre lært?
Jeg er blevet meget bedre til at opdage røde flag i systemer, og det vil jeg have med mig hele min karriere. Desuden har jeg lært at bruge en masse værktøjer til f.eks. at analysere filer og protokol-trafik.

Vil du kæmpe for en plads på Cyberlandsholdet igen næste år?

Stensikkert!



JACOB

21 år
Hvordan fandt du FE’s introopgave til Cyberlandsholdet?
Hørte det fra en ven.


Hvad har indtil nu været det bedste ved at deltage på Cyberlandsholdet?
At møde de andre deltagere.

Hvad har du indtil videre lært?
Samarbejde i hacking, og udfordringerne i dette.

Vil du kæmpe for en plads på Cyberlandsholdet igen næste år?

Ja, gerne!



JULIAN

22 år
Hvordan fandt du FE’s introopgave til Cyberlandsholdet?
Min gode ven kender til min interesse inden for emnet, så han henviste mig til opgaven (men jeg havde nok opdaget den selv før eller siden).


Hvad har indtil nu været det bedste ved at deltage på Cyberlandsholdet?
Det bedste ved at deltage i udtagelsen til Cyberlandsholdet har indtil nu været, at jeg har lært meget af udfordringerne (og bliver ved med at lære af dem), og at I har vækket min interesse inden for it-sikkerhed - hvilket jeg ikke kan takke FE nok for.

Hvad har du indtil videre lært?
Indtil videre har jeg fordybet mig i emner såsom reverse engineering, PPC (professional programming challenges) samt host forensics. Boot campen og det tilhørende arbejde har også gjort mig bedre i Python, hvilket er et formidabelt programmeringssprog til at løse CTF’er.

Vil du kæmpe for en plads på Cyberlandsholdet igen næste år?

Jeg vil bestemt gøre, hvad jeg kan, for at løse de givne opgaver og derved gøre mit for at komme på næste års Cyberlandshold.



KASPER

16 år
Hvordan fandt du FE’s introopgave til Cyberlandsholdet?
Min far så annoncen i avisen, og nogle dage efter så jeg den på nettet.

Hvad har indtil nu været det bedste ved at deltage på Cyberlandsholdet?
At jeg har fået øjnene op for hvor fedt cyber sikkerhed og hacking er.

Hvad har du indtil videre lært?
Da jeg er meget ny inden for dette område, har jeg lært utroligt meget og kommer nok også til at lære en masse i fremtiden.

Vil du kæmpe for en plads på Cyberlandsholdet igen næste år?

Ja, helt sikkert.



MARKUS

20 år
Hvordan fandt du FE’s introopgave til Cyberlandsholdet?
Jeg fik den tilsendt, fordi jeg deltog sidste år.

Hvad har indtil nu været det bedste ved at deltage på Cyberlandsholdet?
Den militære forhindringsbane var en sjov udfordring.

Hvad har du indtil videre lært?
En masse gode faglige ting og nogle nye mennesker at kende.

Vil du kæmpe for en plads på Cyberlandsholdet igen næste år?

Ja!



MIKKEL

24 år
Hvordan fandt du FE’s introopgave til Cyberlandsholdet?
Jeg fik den tilsendt af en ven, som jeg tidligere har lavet CTF med.

Hvad har indtil nu været det bedste ved at deltage på Cyberlandsholdet?
At møde en masse kloge og dygtige folk på cirka samme alder samt den holdånd, jeg føler vi bygger.

Hvad har du indtil videre lært?
Jeg har fået finpudset en masse af den kryptografi, jeg har lært på studiet og på tidligere CTF’er.

Vil du kæmpe for en plads på Cyberlandsholdet igen næste år?

Ja, helt sikkert! Det har været så sjovt, lærerigt, og jeg har kun 1 år tilbage, før jeg er for gammel til at deltage på holdet.



RASMUS

19 år
Hvordan fandt du FE’s introopgave til Cyberlandsholdet?
En ven viste mig den.


Hvad har indtil nu været det bedste ved at deltage på Cyberlandsholdet?
At møde nye mennesker og at lære nye ting.

Hvad har du indtil videre lært?
Jeg har fået lært om kryptografi og om alt muligt andet. Men primært crypto.

Vil du kæmpe for en plads på Cyberlandsholdet igen næste år?

Helt klart! Det var skide sjovt i år, og det regner jeg da også med det bliver næste år.



OLIVER

18 år
Hvordan fandt du FE’s introopgave til Cyberlandsholdet?
En ven ’taggede’ mig i et opslag på Facebook, da han mente, at det var noget for mig.

Hvad har indtil nu været det bedste ved at deltage på Cyberlandsholdet?
Det har været at lære de andre at kende og dele viden frem og tilbage. Sandwichene har også været meget gode.

Hvad har du indtil videre lært?
Jeg har udvidet mit vidensfelt, så jeg nu også kender til andre sårbarheder end web.

Vil du kæmpe for en plads på Cyberlandsholdet igen næste år?

Ja.



NICOLAI

25 år
Hvordan fandt du FE’s introopgave til Cyberlandsholdet?
Jeg fandt den sidste år, da Christian D. Jensen sagde, at FE holdt en konkurrence (i løbet af DTU-kurset "S01 Practical Network Security", nu kaldet "02193 Ethical Hacking").

Hvad har indtil nu været det bedste ved at deltage på Cyberlandsholdet?
CTF'erne! Det er fedt at have et motiveret hold a holde CTF'er med. Hold-dagen og bootcampen har været top nice.


Hvad har du indtil videre lært?
"Andre mennesker at kende". Måske et lidt spøjst svar, men det er nok hvad jeg har fået mest ud af. Jeg er kommet i kontakt med en masse mennesker, som synes it-sikkerhed er spændende, og dét har givet mig blod på tanden.

Vil du kæmpe for en plads på Cyberlandsholdet igen næste år?

Det ville jeg gerne, men på tidspunktet for ECSC er jeg over 26 år. Så jeg må se med fra sidelinjen (hvor vi nok er et par stykker der kommer til at give Cyberlandsholdet kamp til stregen om at være det bedste danske CTF hold).