Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
30. juli 2010

Globalnavigation

Indholdsområde

 
Inden du søger 


Hvor skal jeg arbejde?

Som medarbejder i FE vil du i de fleste tilfælde arbejde i Kastellet, København, eller på Sandagergård, Amager. Enkelte stillinger er på Bornholm og i Hjørring-området.


Nogle stillinger indebærer tjenesterejser i ind- og udland, ligesom udstationering kan komme på tale. Spørg om dette ved ansættelsessamtalen.



Løn og andre vilkår
Løn og almindelige arbejdsvilkår inkl. prøvetid, opsigelsesvarsler m.m. følger gældende overenskomst inden for staten.

Din løn forhandles mellem personaleafdelingen og din forhandlingsberettigede organisation. Du har mulighed for at kontakte den lokale tillidsrepræsentant.


Til alle stillinger er der tilknyttet en pensionsordning.


Kan jeg arbejde på flekstid eller deltid?
FE anvender ikke flekstid.

Normalt vil en stilling være på fuldtid, men arbejdstidsnormen vil fremgå af stillingsopslaget.


Kan jeg få flere oplysninger om arbejdets karakter ud over dem, der er nævnt i stillingsopslaget?
Der kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke oplyses om specifikke arbejdsopgaver. Men hvis du bliver kaldt til en samtale, vil du få yderligere oplysninger.



Hvordan søger jeg en stilling ved FE?
Gå til joblisten under Job i FE/ledige stillinger her på hjemmesiden.
Ønsker du at søge en eller flere af de ledige stillinger, skal du sende ansøgningen elektronisk. Brug linket ud for de relevante stillinger i listen.

 

Kan jeg få svar på min ansøgning pr. e-mail?
Ja. FE sender en kvittering pr. e-mail, når vi har modtaget din ansøgning.


Får jeg et skriftligt afslag, hvis jeg ikke er kommet i betragtning til jobbet?
Ja, pr. e-mail. Der kan dog gå et stykke tid. Først når den udvalgte ansøger er sikkerhedsgodkendt og lønforhandlingerne er afsluttet, sendes afslag til øvrige ansøgere.

Se også Sådan behandles din ansøgning


Ansøgningsfristen er udløbet – kan jeg alligevel søge?
Nej. Ansøgninger, der modtages efter ansøgningsfristens udløb, behandles ikke. FE skal have modtaget den senest kl. 16.00 på dagen for ansøgningsfristens udløb.



Kan man søge uopfordret eller blive skrevet op i et kartotek?

FE har ikke et ansøgerkartotek. Du bør i stedet søge blandt de stillinger, som vi slår op. Du kan søge uopfordret, men det skal ske skriftligt.
Adressen er Forsvarets Efterretningstjeneste, Kastellet 30, 2100 København Ø.



Hvordan kommer jeg til FE?
Kastellet 30 ligger 10 minutters gang fra Østerport Station. Der er et begrænset antal parkeringstilladelser for privatbiler i Kastellet.

Sandagergård, Skydebanevej, kan nås med offentlig transport, bus 33 mod
Søvang, Rønnevej. Se www.rejseplanen.dk for detaljer.



Hvilke medarbejdere ønsker FE?

FE ønsker ansvarlige og kompetente medarbejdere, som yder en indsats, der udmønter sig i et produkt med værdi.

FE ønsker medarbejdere, som er serviceorienterede, kreative, fleksible, åbne over for fornyelse, ansvarlige, og har blik for helheden.



Er der uddannelsesmuligheder i FE?
FE prioriterer, at medarbejdernes kompetencer løbende udvikles. Sigtet er, at alt personale i FE har de faglige kvalifikationer og personlige færdigheder, der er nødvendige for, at de kan løse de pålagte opgaver.

Kompetenceudvikling er ikke kun efter - og videreuddannelse, men bl.a. også delegering af ansvar og beslutningskompetence, projektarbejde, coaching, videndeling, jobrotation og brug af forskellige arbejdsmetoder i det daglige.

Se også Ansættelseskrav